Nyhet
Findan Køle og Elteknik bliver en del af Nordic Climate Group
Sammen med Findan Køle og Elteknik A/S tager Nordic Climate Group yderligere et skridt i sin vækstrejse i Danmark. Med 22 ansatte indebærer Findan Køle og Elteknik en betydelig forøgelse for Nordic Climate Group Danmark, hvilket styrker rollen som Danmarks største køleinstallationsvirksomhed. Findan Køle og Elteknik er beliggende i Allingåbro på Djursland med en stærk position på det lokale marked, men udfører installationsarbejde i hele Danmark. Selskabet specialiserer sig inden for totalprojekter for supermarkeder, rumkøling og varmepumper og tager det fulde projektansvar fra idé til afsluttet installation. Nordic Climate blev etableret i 2021, omsætter for 4 mia. SEK og har over 1.500 ansatte i godt 80 virksomheder i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Gennem opkøbet får Nordic Climate Group Danmark ca. 180 ansatte.
Findan Køle og Elteknik har frem til den 31. december 2023 været ejet af Thomas Thygensen og Henning Vestergård. I forbindelse med salget til Nordic Climate Group har Henning Vestergård valgt at gå på pension. Thomas Thygensen fortsætter derimod med at lede selskabet i samme rolle som tidligere.
-Jeg ved, at vi opnår store fordele ved at slå Findan sammen med Nordic Climate Group. Det er ikke kun indkøb, som jeg tidligere har haft gennem Findangruppen, men også vidensdeling, som gør os stærkere. Selvom jeg har været tilfreds med at drive selskabet selvstændigt, så er fordelene med Nordic Climate Group så store, at beslutningsprocessen var kort og enkel. Jeg kender flere af de andre virksomhedsledere i koncernen, og det føles inspirerende at blive en del af samme team, siger Thomas Thygensen, adm. direktør i Findan Køle og Elteknik.
Nordic Climate Groups etablering i Danmark startede i maj 2023, og nu har flere velrenommerede selskaber valgt at slå sig sammen med dem.
-Vi er rigtig glade for at kunne præsentere Findan Køle og Elteknik som et selskab i Nordic Climate Group. Findan er præcis som andre selskaber i koncernen stærke inden for naturlige kølemedier, som netop har stor betydning for vores kunder i omstillingen fra syntetiske kølemedier. Det er vigtigt for os at gøre, hvad vi kan for at minimere klimaaftrykket. Nu har vi yderligere et selskab, som styrker vores position i Danmark, siger Tue Sjøntoft, landechef Danmark i Nordic Climate Group.
Præcis som andre selskaber i koncernen vil Findan Køle og Elteknik fortsætte arbejdet med sit lokale varmemærke og nuværende aktiviteter, samtidig med at kundeordrer prioriteres.
-Vi tror på NCG-modellen, hvor de nye selskaber arbejder videre på samme vis, som de tidligere har haft succes med. Samme ledelse, samme navn og samme kunder. Styrken og potentialet ligger i samarbejdet i koncernen med vidensdeling og udveksling af erfaringer for at udvikle modeller, som skaber konkrete resultater for vores kunder. Et tydeligt eksempel er omstillingen til naturlige kølemedier og altid at prioritere service, siger Fredrik Gren, koncernchef i Nordic Climate Group.
Nordic Climate Groups fokus er på at hjælpe sine kunder med at minimere klimaaftrykket og maksimere energieffektiviteten. Målsætningen er at opbygge et førende selskab i Nordeuropa med stærk vækst både organisk og gennem yderligere opkøb. Modellen bygger på iværksætteri, decentraliserede virksomhedsenheder med samarbejde inden for forretning/kontrakter, medarbejderuddannelse og deling af tekniske færdigheder.
For yderligere oplysninger kontaktes:
Tue Sjøntoft, landechef Danmark, Nordic Climate Group
tue.sjontoft@nordicclimategroup.dk
Tlf.: +45 91 37 51 45
Fredrik Gren, adm. direktør, Nordic Climate Group
fredrik.gren@nordicclimategroup.se
Tlf.: +46 705 116499
Thomas Thygesen, adm. direktør, Findan Køle og Elteknik
Tlf.: +45 23 23 6418
Om Nordic Climate Group
Nordic Climate Group er en førende aktør inden for køle- og varmeinstallationer samt energieffektive løsninger med målet om at være førende inden for bæredygtige klimaløsninger. Vi tager et overordnet ansvar fra idé, projektering, installation og levering til vedligeholdelse og service. Koncernen blev grundlagt i 2021 og består af godt 80 lokale virksomheder. Nordic Climate Group har omkring 1.550 ansatte og ejes af en bred gruppe af entreprenører og medarbejdere sammen med Altor Fund V.